Speciale blev til en ven på armen til børn med ADHD
Tiimo er en ny app til smarture, der skaber struktur i hverdagen for børn med ADHD. De to udviklere har fået knap to millioner kroner fra Markedsmodningsfonden til at gøre deres idé til virkelighed og har netop søsat en beta-version af appen i Google Play.
Iværksætteridesignappsinnovationstartups
Skrevet 23. august 2016 07:42 af Vibeke Arildsen
Ingen børn synes, at det er sjovt at få besked på at gå ud og børste tænder midt i et computerspil, men for børn med ADHD kan den slags bratte skift i hverdagen virke overvældende og skabe uro, både derhjemme og i skolen.
Den nylancerede app tiimo kan afhjælpe nogle af hverdagskonflikterne ved at være en slags ’ven på armen’, der guider barnet igennem dagen og tæller ned til næste aktivitet på programmet. Appen installeres på et smartur og bliver dermed ikke glemt i tasken eller klasseværelset, i modsætning til de analoge hjælpemidler, man bruger i dag.
Gør barnet mere selvstændigt
Tiimo er udviklet af de to tidligere ITU-studerende Helene Lassen Nørlem og Melissa Azari, som fik ideen mens de skrev speciale på Digital Design og Kommunikation. Udgangspunktet var at designe en digital løsning, der letter hverdagen for børn med ADHD. De to udviklere har haft særligt fokus på, at deres produkt ikke skulle få børnene til at føle sig anderledes. Blandt andet derfor faldt valget på smarturet som platform.
- Smarturet er en god platform, fordi det følger med barnet hele dagen og giver et hurtigt overblik over dagens program. Den visuelle nedtælling på uret hjælper børnene med at forstå, hvor lang tid, der er tilbage af aktiviteten, og hvornår det skal noget andet. Det gør barnet meget mere selvstændigt, for det betyder, at de ikke hele tiden møder en løftet pegefinger eller skal spørge en voksen, fortæller Helene Lassen Nørlem.
Også resten af familien kan få glæde af tiimo, fortæller Melissa Azari.
- Når man er forælder til et barn med en ADHD-diagnose, får man tit en rollen som den, der skælder ud. Når tiimo hjælper med de ting der skal huskes, frigiver det noget tid og skaber ro i familien. En af de familier vi har testet tiimo i har fortalt, at de både har fået en gladere datter og en mere harmonisk familie. Så én ting er, at man hjælper barnet, men det at hele familien også kan mærke det, er virkelig fedt.
Fra speciale til prototype
Da specialet var blevet afleveret i september 2014, sad Helene og Melissa tilbage med en idé, der var for god til at lægge i skuffen. Familierne de havde interviewet undervejs opfordrede dem til at gå videre med tiimo.
- Når vi var ude og præsentere vores koncept for familierne, var mange af dem ret hooked på, at ville bruge vores løsning, så vi var nærmest nødt til at gå videre med det, siger Helene.
Der er mange grupper, for eksempel hjerneskadede og demente, hvor det at have noget på kroppen, der kan påminde én om ting, er super relevant. Når først styresystemet er på plads, skal produktet bare tilpasses, så det passer til den enkelte målgruppe.
Helene Lassen Nørlem, medskaber af tiimo
Så selvom begge fik fuldtidsjobs lige efter studiet, begyndte de at bruge aftenerne på at videreudvikle tiimo. De kom i et mentorforløb hos ITU Business Development, som hjalp med at søge fonde, og et 10 ugers iværksætterforløb hos Thinkubator satte skub i udviklingen af en prototype.
Siden er det gået stærkt – i starten af i år hentede tiimo knap to millioner kroner i støtte fra Markedsmodningsfonden til at teste og tilpasse produktet. Begge arbejder nu med tiimo på fuld tid, og virksomheden har desuden tilknyttet to udviklere.
Potentiale for andre målgrupper
Når både platform og forretningsmodel er gennemprøvet, ser iværksættere muligheder i at udvide konceptet. Motivationen er at hjælpe så mange som muligt ved hjælp af teknologien.
- Der er mange grupper, for eksempel hjerneskadede og demente, hvor det at have noget på kroppen, der kan påminde én om ting, er super relevant. Når først styresystemet er på plads, skal produktet bare tilpasses, så det passer til den enkelte målgruppe. Overordnet handler det om at gøre mennesker med forskellige diagnoser mere selvstændige, siger Helene.
Næste udfordring bliver at gøre platformen mere intelligent, for eksempel ved at bruge urets GPS til at huske brugeren på at tage nøglerne med sig på vej ud af døren.
- Der kommer til at ske rigtig meget i det næste halve år. Forhåbentlig får vi både en masse brugere og noget mere kapital, der kan tage os det næste stykke vej. Det er planen, afslutter Helene.
Vibeke Arildsen, presserådgiver, telefon 2555 0447, email viar@itu.dk